Både lørdag og søndag er der spændende foredrag hele dagen. Det er både underholdende, der er plads til fordybelse, eftertænksomhed, latter, inspiration og kreativitet. Vi kan slet ikke vente.
De første foredrag er allerede på plads, og derfor kan du nedenfor se hvad der allerede er booket. Der vil løbende komme flere til, så hold øje herinde.
Der vil begge dage være inspirerende workshops. De første workshops er allerede booket ind og der kan allerede købes billet nu. Du kan se dem nedenfor. Og der kommer løbende flere workshops, så hold øje herinde på siden. Du kan købe billet til workshops nu, og husk der altid er meget begrænset antal, så de er hurtigt væk.
Mette er blandt andet kendt fra YouTube udsendelserne Søndagsstrik.
Foredraget ”Håndarbejde som sundhedsfremme” belyser de gavnlige effekter af at have en
håndarbejdspassion og udfolde sig kreativt.
I foredraget belyses, hvordan håndarbejde aktivt kan mindske stress, angst og depression, samt hvad
videnskaben har fundet om håndarbejdets gavnlige effekt på vores mentale sundhed. Der bliver
argumenteret for, hvorfor vi skal have flere arbejder i gang på samme tid, og hvorfor vi skal købe mere garn,
selvom huset er isoleret med garn og hvorfor vi skal strikke, hækle eller brodere hver dag.
Mette Albæk fortæller endvidere om, hvordan vi passer på vores håndarbejdspassion og bevarer den.
Hvilket håndarbejdsprojekt man skal vælge for at opnå den terapeutiske effekt.
Det handler om Mindfulness, Flow, Motivation og Trivsel.
Foredraget er baseret på Craftpsykologi.
Mette bor i Blans, Sønderborg. Mette er en MULTIKUNSTNERISKHÅNDVÆRKER OG STRIKKEREBEL
Mette deltog i 2015 i Den Store Strikkedyst på TV – Syd og nåede til finalen. Efter denne fantastiske oplevelse åbnede der sig døre Mette ikke havde set før. Pludselig blev Mette opmærksom på at strikkematerialerne var mere end garn. Og så tog det fart – Mettes strikkeliv ændrede sig til en passion – en livsstil som i dag ikke lader sig styre. Og hvad kan man egentlig med strik ? man kan alt hvad man vil. OG METTE GØR DET !!
Mette selv beskriver det sådan:
Mit liv har taget en ny drejning efter Strikkedysten. FØR OG EFTER. I dag går der ikke en dag uden at jeg arbejder i mit kreative univers og undersøger og afprøver nye teknikker og muligheder. Alt hvad jeg laver er unika og nyt. Og jeg laver det aldrig mere end en gang. Mest fordi jeg ikke har lyst. Nysgerrigheden driver mig hele tiden frem mod nye projekter.
Et stort spørgsmål i mit liv er om det jeg laver er kunst eller om det bare er håndværk. Selv mener jeg det sidste. Jeg opfatter ikke mig selv som en kunstner – mere som en MULTIKUNSTNERISKHÅNDVÆRKER.
Jeg arbejder i et miljø i mit eget hjem som fremmer min multikunstneriske proces. Hver eneste dag er en kreativ arbejdsdag som gør at jeg oplever lykke i min kreative proces. Og ud over det er jeg HELT ALMINDELIG.
Følg mig på facebook KREATIV STRIK – NO LIMITS og instagram KREATIV_STRIK_NOLIMITS_STRIK.
WOMENPOWER#GRÆNSELØSTSTRIK#STRIKUDENGRÆNSE#WOMANWHOKNITS#STRIKKEREBEL#
Husk du kan meget mere end du tror :-)
Strikkerebellen - det grænseløse strik
Vævestrik & Mosaickknitting - for begyndere - og øvede
med Vibeke Leighton
I denne workshop lærer du de grundlæggende teknikker om vævestrik. Og hvis du kender til teknikken allerede, så står Vibeke klar med næste niveau til dig. Så hvad enten du er nybegynder eller øvet er denne workshop for dig. I er ikke flere på workshoppen end alles niveau bliver tilgodeset. Du bliver også sat ind i den spændende historie.
Det er en teknik som ligner flerfarvet strik, men hvor der kun strikkes med 1 farve ad gangen. Mønstret fremkommer ved masker de tages løst af.
I arbejder jer igennem en strikkeprøve der kan bruges til noget, og der gives eksempler på både hue, halsrør, pulsvarmere, vest osv.
Medbring pind no 3 og 2 farver garn. Gerne med god kontrast. Fx. sort og hvid.
Workshoppen varer ca. 3 timer.
Hvis du køber billet til denne workshop om søndagen skal du huske du skal tilkøbe et dagspas søndag. Prisen er lavere for workshoppen lørdag end søndag, til gengæld skal du købe et dagspas. Dagspasset er med i prisen for workshoppen lørdag.
Workshoppen afholdes både lørdag og søndag.
Der er mak. 20 deltagere på kurset.
Velkommen til et talkshow med humørbomberne:
Strikdesigner Lærke Bagger og hobbystrikker Christine Feldthaus.
De inviterer dig indenfor i et interaktivt talkshow, hvor du må spørge dem om alt, hvor der er præmier og strikkestafet.
Og glæd dig til deres anekdoter fra 4 nordiske rejseprogrammer, gode strikke-fif og en hel masse andet underholdende direkte fra scenen til dig.
Omdrejningspunktet er glæden ved en passion og røverhistorier fra det virkelige strikkeliv.
I denne workshop når du at farve med 7-8 forskellige planter på 10 grams nøgler. Hver deltager får 12 styk 10g fed med hjem i de forskellige farver, du når at farve.
Der arbejdes med ensfarvet garn og med flerfarvet garn. Alle i forskellige teknikker. Du lærer alt det grundlæggende om at bejdse og plantefarve, så du kan gå hjem og fortsætte derhjemme.
Workshoppen vil foregå i tilstødende lokaler og der er maks 10 deltagere per dag. På den måde sikrer vi at alle har god tid og lærer det hele. Det tager ca. 6 timer at deltage.
Der vil være en materialeomkostning på ca. 120 kroner til materialer, hvilket afregnes direkte med Lotte på dagen.
Der er sørget for alt nødvendigt udstyr som kogeplader, gryder, planter, tørrestativ med videre.
Tilmeld dig imens der stadig er plads og lær at plantefarve garn.
Farv garn med Plantefarveren
Rundtosset med strik - Nytænkning indenfor strikkebøger.
Rundtosset med strik – er bogen, man har brug for, når man drukner i lækkert garn, men mangler en opskrift.
Hør mit foredrag om, hvad der har fået mig til at skrive en strikkebog, når der er så mange i forvejen?
Og hvorfor bogen er anderledes end andre samt baggrunden for bogens tilblivelse og hvordan man putter over 500 opskrifter i en bog på kun 100 sider.
Alle opskrifter kan bruges direkte eller giv den et personligt præg.
Foredraget var ca. 30 minutter.
Rundtosset med strik
Jeg er storstrikker og som strikker er jeg én af dem, der af og til godt kan få ondt i både skuldre, arme, hænder og fingre. Heldigvis er jeg også uddannet behandler med stor viden indenfor muskelrelateret smerter, så mine egne strikkesmerter varer aldrig ret længe.
Til hverdag arbejder jeg i min egen klinik, Corpus Balance, hvor jeg dagligt hjælper folk af med bl.a. strikkesmerter, men også mange andre former for smerter og gener.
Fordi jeg selv strikker meget, ved jeg hvor mange smerter, der af og til kan følge med strikkeriet. Derfor har jeg nu oprettet instagramprofilen @smertefri_strik_med_mette, hvor jeg gladeligt deler ud af den viden jeg har. Det er både tips og gode råd til dig, så du selv kan afhjælpe dine strikkesmerter.
Mød mig til et oplæg på Aarhus Strikkefestival, hvor jeg fortæller om, hvorfor du får ondt, hvordan du undgår at få ondt og selvfølgelig også, hvordan du slipper af med dine smerter, når du har fået ondt. Jeg vil elske, hvis mine tips også hjælper dig til mere smertefri strik.
.
Foredraget var ca. 45 minutter.
Corpus Balance
- smertefri strik
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes